| |
Artikler
Medema Production A/S
Enggårdvej 7, Snejbjerg
7400 Herning
CVR: 51892712
|
|
 |
|
|
Aktiv fritid
Mogens Jensen, som vi præsenterer på disse sider, bruger sin Mini Crosser til alle udendørs aktiviteter – og det er mange, for på trods af 14 år med sclerose er Mogens en meget aktiv jæger og fisker.
Mogens er meget glad for sin Mini Crosser, som han fik gennem kommunen i ’98:
”Jeg så andre handikappede køre rundt på sådan nogle scootere, og jeg tænkte, at sådan én ville jeg da også gerne have.”
|
|
Mogens og hans kone Helen undersøgte markedet og bestilte en masse brochurer hjem. Derefter ansøgte han kommunen om bevilling til et hjælpemiddel. Det endelige valg faldt på en Mini Crosser – og det har han aldrig fortrudt:
”Mini Crosseren er virkelig god, der er aldrig problemer med den. Jeg kan kun anbefale andre at anskaffe sig sådan én, hvis de gerne vil blive ved med at være aktive, også når helbredet svigter, eller benene bliver for svage”, siger Mogens, der indtil for tre år siden kunne klare sig med stokke. Nu har han en rollator til indendørs brug og Mini Crosseren til al udendørs aktivitet.
|
|
|
 |
|
|
|