HjemKontaktSend linkPrintSitemap
Mennesket i centrum...
 
 
Artikler
Medema Production A/S
Enggårdvej 7, Snejbjerg
7400 Herning
CVR: 51892712
   
Endelig afsted
  Verdensberømte i Danmark
Verdensberømte i Danmark
Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle af sted - mandag den 20. august. Det var en helt speciel dag for os begge - fyldt med stemning. Nu havde vi tilbragt dage, uger og måneder med at planlægge turen, og nu skulle alle idéerne og planlægningen føres ud i livet. Det føltes uvirkeligt og utroligt, at vi fik mulighed for at realisere vores plan.
  Så er vi på vej!
Så er vi på vej!
Det, der virkelig gjorde denne dag og alle de efterfølgende døgn helt specielle var, at vi to helt almindelige, gangbesværede og handicappede personer fra den ene dag til den anden var "verdensberømte i Danmark".

Vi fik en smagsprøve på berømte personers opmærksomhed fra pressen, radio/tv og befolkningen generelt.

Overalt hvor vi kom frem, vinkede og dyttede folk til os, alle kom hen og ville tale om turen. Dét bar os frem, når vi udmattede kom frem til nattens sovested og bare trængte til at blive liggende i sengen et par dage, men skulle videre allerede næste morgen.

Det var en sjov oplevelse at give interviews på landevejen, over mobilen, ved vores campinghytter eller hos private, mens vi pakkede og gjorde klar til at køre.
  Kom for sent til færgen, så solen nydes en times tid
Kom for sent til færgen, så solen nydes en times tid
Vi blev efterhånden gode til at finde et system til at pakke sammen, ordne overnatningssted, spise morgenmad, bade osv.

Vi blev også gode til at støtte hinanden fysisk og psykisk, så vi ikke gik ned samtidig. Vi fandt ud af, at vi sammen kunne meget mere, end vi kunne hver for sig, at vi kunne forskellige ting - og udnytte forskelligheden til det positive. Ellers kunne turen ikke have ladet sig gøre. Birgitte blev f.eks. mægtig god til at bakke og vende med anhænger, mens jeg kunne gå kortere afstande og således komme ind i informationen på campingpladser og lign.