- Måske synes andre, at det er synd for mig, men det synes jeg ikke selv. Men ved du hvad? Det mærkelige er, at når jeg drømmer om natten, så sidder jeg ikke i kørestol. Så går eller løber jeg!

- Det lyder da også besynderligt!

- Det synes jeg faktisk også selv. For jeg kan jo ikke huske, at jeg nogensinde har gået. Og det er heller ikke noget, jeg spekulerer på om dagen.

- Bliver du så ked af det, når du vågner og opdager, at du alligevel ikke kan gå?

- Ked af det? Næh, hvad skulle jeg da være ked af, spørger Nina og ser oprigtig forbavset ud.

Nina er lam fra navlen og nedefter. Til gengæld har hun så stærke arme, at hun i et forbavsende tempo kan flytte sig omkring med sine benskinner og på to stokke. En enorm hjælp for hende i fritidsordningen, der ligger på en eng og mest satser på et udendørs liv i selskab med et utal af dyr.

Dyr er Ninas lidenskab
Netop dyr er Ninas store lidenskab. Hun viser begejstret omkring i stalde og på engen, hvor vi hilser på geder, ænder, høns, får, kaniner og æslet Albert.

- Når jeg bliver stor, skal jeg være noget med dyr. Jeg vil gerne ha' sådan et sted, hvor dyrene kommer på ferie. Og så skal jeg have mindst én hund. Og nogle katte, fortæller Nina, og svinger sig pludselig op ad en stor trappe på sine to små røde krykker, mens jeg holder vejret.

- Du skal ikke være bange, griner hun og kigger sig tilbage over skulderen. - Jeg er faldet ned ad trappen et par gange, men det er kun, når jeg har travlt.

- Nina, det virker som om du altid har travlt?

- Det har jeg nok også. På skolen klager de over, at jeg kører for stærkt på gangene.