I sensommeren 2001 rejste Birgitte og jeg, Else, til Skagen, og vi vil gerne her på Mini Crossers hjemmeside fortælle lidt om vores eventyr, som vi døbte "Tour de Skagen".

Først skal I dog vide lidt om Birgitte og jeg.

Birgitte er 39 år og fik konstateret dissimineret sclerose for cirka seks år siden. De første fem års tid artede det sig nogenlunde fredeligt, men det er gået stærkt ned ad bakke det sidste års tid.

Jeg fik sommeren/efteråret 2000 diagnosen knoglekræft i ryggen. På mange måder udarter min sygdom sig som sclerose bl.a. derved, at jeg har kræft i nogle nerveforbindelser, der giver mig styringsproblemer, når jeg skal gå. Det betyder, at jeg ikke kan gå uden at tænke over, at jeg rent faktisk går, men aktivt må tænke "nu sætter jeg venstre fod frem", "nu sætter jeg højre fod frem" osv.

For begges vedkommende betyder det, at vi er stærkt gangbesværede, og at der er mange praktiske ting, vi ikke kan i hverdagen - eller kun kan med stort besvær. Vi bruger f.eks. lang tid og megen energi på simple ting som morgenritualerne med vask, påklædning og tilberedning af morgenmad. Det er også besværligt at bære ting, der vejer mere end et kilo, og de ting, vi bærer, må helst ikke være for store og uhåndterlige.

Nu er det ikke meningen, at dette skal være en lang grædehistorie om vores sygdomme og besværligheder. Meningen med vores tur var tværtimod, at vi ville ud over dagligdagens problemer og give os selv mulighed for at opleve noget helt andet på trods af vores sygdomme. Vi ville se, hvordan vi kunne klare en ferietur "ud i det blå" uden hjælpere, uden begrænsninger i form af at aktivere kørselskontorer og andre instanser flere dage i forvejen. Vi ville simpelthen lave en tur, hvor vi bestemte, hvornår vi ville gøre hvad.

Det startede med, at Birgitte og jeg lærte hinanden at kende i Blishøjgård centeret i Væggerløse, hvor vi gik til træning sammen. Efterhånden syntes vi begge, at vi havde lyst til at se mere til hinanden ud over træningstiden. Vi begyndte at købe ind sammen, besøge hinanden og køre ud i naturen. Birgitte havde en Mini Crosser 130S og jeg i starten en Mini Crosser 125R. Det betød, at hun kunne køre ca. 40 km med en tophastighed på 15 km i timen, mens jeg kunne køre ca. 12 km i timen og omkring 30 km på en opladning. I starten fungerede det godt, men ret hurtigt var jeg ofte ved at køre næsten tom for strøm. Og nogle gange helt tom... Derfor fik jeg en Mini Crosser 140S - også fordi jeg flyttede længere væk fra Nykøbing. Den kører 15 km i timen og ca. 70 km på en opladning. Nu kunne vi uden problemer nå til Nykøbing Falster, købe ind der, køre hjem og stadig have strøm tilbage på batteriet.

Nykøbing Falster er et kønt sted, men vi fik efterhånden lyst til at se noget mere af Danmark. Så vi begyndte at tale om, hvor dejligt det ville være at kunne komme f.eks. til Vordingborg... og Næstved... og Helsingør... og Skagen. Ideerne strømmede ind og begyndte at tage form. Eventyrlysten greb os, og vi fik fat i et Danmarkskort. Her pegede vi begge på mange steder, hvor vi havde venner og familie, som vi gerne ville besøge på crosser, og mange steder og aktiviteter, vi gerne ville opleve og afprøve.